Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Kun 5 timers kørsel fra grænsen - Jeres næste skifavorit
Winterberg er et dejligt skiområde i Tyskland, kun 5 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse. Den perfekte destination til børnefamilien eller den gode skiløber. Der er blå, røde og sorte pister, så pister for alle. Velkommen til jeres næste yndlingsferie.

Hyggeferie i Winterberg/Willingen

Hvorfor vælge Winterberg til årets skiferie?

Winterberg er perfekt til en kort mini skiferie eller en forlænget weekend på ski i Tyskland, da der er hele 34 pister, som I kan boltre jer på! I Winterberg er der hele 27,5 kilometer pister, I kan udforske på skiene. Her er der fokus på både børnene, nybegyndere samt de rutinerede skiløbere. Til børnene er der et farverigt 10.000 m2 stort børneområde med gode ski-instruktører (Skischule Kahler Asten). 

Winterberg kan sagtens måle sig med de populære ski-destinationer i Skandinavien. Faktisk er Winterberg i Tyskland næsten på samme størrelse som de kendte svenske skiområder Idre Fjäll på 28 kilometer pister og Lindvallen på 40 kilometer pister.

Winterberg byder på aftenski og et væld af udfordringer

Som rutineret skiløber kan I glæde jer til at udforske Winterbergs store skiterræn med brede blå pister, hvor I rigtig kan nyde jeres carvingsving til de stejle røde og sorte pister. Vi kan især anbefale erfarne skiløbere at prøve kræfter med pist nr. 14, som udmærker sig ved at være den stejleste pist nord for Alperne. 

Udover alle de varierende pister er skiområdet også kendt i hele Tyskland for deres 14 suveræne oplyste pister, der danner rammerne for hyggeligt aftenskiløb, som er åbent hver tirsdag og fredag fra kl. 18.30-22.00. 

Hvis I er til freestyle, så er Winterberg også stedet for jer. Her ligger der nemlig en helt fantastisk Snowpark kaldet Shredland Snowpark Winterberg. Både nybegyndere og øvede kan kaste sig ud på de mange rails, flat-boxes og kickers. Hvis dette ikke er vildt nok, så finder I også et område, hvor I kan prøve kræfter med skihop.

Wintersport Arena Sauerland

Hvis I har købt et liftkort på 3 dage eller derover, så gælder liftkortet til det samlede skiområde, kaldet Wintersport Arena Sauerland.  Flere skiområder - over 65 km pister 

Området dækker over 65 kilometer pister fordelt over flere skiområder i nærheden af Winterberg i Tyskland. Her har I rig mulighed for at udforske nye skiområder, da der hele vejen rundt i det nærliggende bjerglandskab findes mange mindre skiområder.

Skiområdet Willingen og liftkort

En af favoritterne er at tage til Willingen, som ligger blot 35 minutters kørsel fra Winterberg. Her finder I hele 17 kilometer blå, røde og sorte pister hvoraf den længste er på 2 kilometer! Willingen i Tyskland, har med sine 17 kilometer blå, røde og sorte pister en masse varierende skiløb at tilbyde. Skidestinationen er ikke større end at man altid kan finde hjem igen, og Willingen er derfor i særlig grad velegnet til skiløbere med børn. 

Hver onsdag, fredag og lørdag fra kl. 18.30-21.45 byder Willingen f.eks. på aften-skiløb med hele 11 oplyste pister. Udover pisterne, finder I også 2 sjove kælkebakker i Willingen, som går igennem det sneklædte tyske landskab. Kælkebanerne kan naturligvis benyttes både af børn og barnlige sjæle.


Afterski, byliv og hyggelig shopping i Winterberg

Tyske Winterberg har alt dét de kendte og store skidestinationer i Østrig også har - nemlig masser af charme, hygge samt pulserende og livlig afterski. Både på pisten og i byen spilles der op til dans på de mange hyggelige værtshuse, moderne barer samt autentiske og charmerende skihytter med afterski. Med over 45 skihytter og 40 diskoteker, barer og restauranter, er I derfor garanteret en festlig aften efter dagens skiløb på pisterne i tyske Winterberg. Så hvis I ikke kan vente med at synge med på "Anton aus Tirol", så er det bare at bestille skiferien til Winterberg i Tyskland allerede idag!

Skiområdet Altastenberg

En anden af danskernes favoritter er nabobyen, Altastenberg. Dette vil med sikkerhed være et stort hit blandt børnene, da der i bunden af dette område er et sjovt og hyggeligt børneområde med et "magisk tæppe" (transportrullebånd). Dette skiområde er lidt mindre med sine 11 kilometer, så mor og far kan sagtens tage en pause for at nyde sneen og solen i en af de hyggelige hytter imens børnene udforsker områdets 17 pister på skiene.