Hyggelige dobbelthytter tæt på lift
Varglyan Lyor byder på enkelt indrettede dobbelthytter ved Skidtorget . Nogle af hytterne er nyrenoverede og udstyret med både ovn, mikroovn, tørreskab og køkken. Dobbelthytterne er beliggende ca. 100-400 meter fra liften, som på få minutter kan tage jer til hjertet af Stöten. De små og hyggelige hytter er bygget i træ og i traditionel svensk stil. I nærområdet finder I både restaurant, varmestue og bålpladser.