Lejligheder tæt på faciliteter
På Vintergatan bor I i store og lyse lejligheder med en central beliggenhed lige ved Snötorget. Rækkelejlighederne er komfortabelt indrettet med alt, hvad I behøver til skiferie i Sälen i Sverige. De ligger i enten over- eller underetagen og har begge deres egen indgang. Fra lejlighederne kan I glide ud på pisterne (afhængig af natursne) og børneområdet, samt skiskolen er næsten lige udenfor døren.
Er I to familier eller en stor, som skal afsted på skiferie, så er Vintergatan et oplagt valg. I er nemlig tæt på alle Lindvallens faciliteter og Experiums mange oplevelsestilbud er blot en kort gåtur derfra. Alle aktiviteterne er et kæmpe hit for børn, såvel som voksne.