Boliger midt i centrum
Hyllan og Centrumbyn er oplagt for jer, der vil have alt inden for gåafstand på skiferien. Her kan I lade bilen stå og blot gå de 10-300 m til butikker, restauranter, after-ski og aktivitetscenter. Bowling, spilhal, legerum, træningsfaciliteter samt vandland inde og ude er blandt mulighederne i det store aktivitetscenter. Lejlighederne på Hyllan er behagelige og med god plads op til 13 personer, hvorfra I nemt kan komme til pisterne og hovedliften samt nyde udsigten over fjeldene.