Mere om Hotel St. Georg
Hotel St. George er et hotel der har alt det, et skisportshotel skal have. Når mørket er faldet på og man står ude i kulden og kigger ind af de smukt oplyste vinduer til restauranten, så kan man ikke andet end ønske sig inden for i varmen og hyggen. Materialerne er natur som træ, bomuld, hør og uld og værelserne er smukt indrettede i traditionel stil. Alle værelser har gratis wifi og hotellet har en hyggelig tv-lounge og bar, hvor I kan slappe af efter dagens skiløb med en kop varmt eller en frisk drink. Skiliften kan nås til fods på 5 minutter og ellers kan I hoppe på skibussen, hvis I ikke orker at gå. Zell am See's centrum ligger ca. 800 m fra hotellet og byder på en lang række butikker, cafeer, restauranter og meget andet..