Mere om Montafon Vorarlberg
Montafon Vorarlberg skiområdet er nemt at køre til. I kører stort set samme vej som til St. Anton, men fortsætter blot lidt længere mod vest. En anden mulighed er at flyve til Zürich og leje en bil derfra eller hoppe på et tog. Området er ikke særligt kendt blandt danske skiløbere, og det er synd. Det er et skiområde af den allerbedste slags. Det ligger højt og skiløbet ligger i en højde fra 700 m og helt op til 2.400 meter. Liftsystemet er, som de fleste i Østrig, yderst velfungerende og bringer jer hurtigt fra dalen og op i solen til den gode sne.