Alpint:
Annaberg er et smukt uspoleret område, som ligger i Lammertal med masser af muligheder for godt skiløb. Annaberg hører til skiområdet Dachstein West, og fra bjergtoppen har du adgang til byerne Russbach og Gosau.
Dachstein West er især kendt for sine mange røde og blå pister, brede som en autobahn, hvor du virkelig har mulighed for at kante skiene og slå nogle ordentlige brede carvingsving. Skiområdet Dachstein West har endvidere 16 pister, der kaldes "fun-pistes", hvor selv den erfarne skiløber får sved på panden. Her er der to funparks, pukkelpister og meget mere...
Langrend:
Langrend som supplement til alpint skiløb bliver mere og mere populært på skiferien. Omgivet af et smukt bjerglandskab og den særprægede Bischofsmütze kan du nyde traditionel langrend på 134 km præparerede løjper. Alle indgange til sporene kan nås med skibus, så du kan vælge netop den rute og sværhedsgrad, som passer til dig.