Har I brug for afveksling i skiløbet, så kan I prøve kræfter med isfiskeri eller tage en kælketur på kælkebakkerne. Der er naturligvis også mulighed for at opleve Vrådals naturskønne og fortryllende snelandskab udenfor pisterne. Når I trænger til en pause efter dagens skiløb, kan hele familien slappe af og hygge sig med en kop varm kakao foran pejsen i de charmende skihytter bygget i traditionel norsk stil.
Kælkebakken skal prøves!
Som noget nyt for sæson 2024/25 er der åbnet en helt ny kælkebakke med musik og lys. Det foregår ved Lille Petter pisten/liften og i tidsrummet 17.00-19.00 tirsdag og fredag i hele sæsonen. Man kan leje kælke i skishoppen ved liften og det koster 200 NOK. (prisen er vejledende)
Sauna & is-badning
På toppen af Vrådal Panorama finder I en stilfuld brændefyret sauna. Den har man mulighed for at leje i 2 timer og man kan i alt være op til 6 personer. Man opvarmer selv saunaen (2-3 stykker brænde er nok) og det tager ca. 30 min. før saunaen er varm. I mellemtiden kan I gå en tur i vandet, men vær opmærksom på at det er lavt og det ikke er tilladt at dykke. Medbring gerne lidt drikkevarer (alkohol er ikke tilladt). Prisen er 500 NOK (prisen er vejledende)