Hyggelige og veludstyrede lejligheder i ægte norsk hyttestil
Sollia lejligheder er rummelige og ligger midt i Storsten Hyttegrend. Herfra er der nem adgang via skiveje ud til løjpe 13 (Libakken), og I er hurtigt og nemt ude i skiområdet. Der er ca. 150 meter til nærmeste transportløjpe, og herfra er der ca. 800 meter på ski til Liekspressen, som er en stolelift. Boligerne ligger godt for dem, som har stået på ski før, da I ellers skal gå et stykke vej - for nybegyndere er der ca. 2 km til skiskolen.