Bo tæt på langrendssporet
Austlid Hytter ligger kun en kort tur i bil fra det alpine område i Skeikampen. Der er ca. 4 km til centrum. Ved skicenteret på Skeikampen er der lille supermarked, reception, skiudlejning og salg af liftkort. Næsten lige uden for hyttens dør finder I langrendssporene. Austlid er derfor et godt udgangspunkt for en familie, som gerne vil det hele på skiferien. Beliggenheden er idyllisk og byder på fantastisk natur. Alle hytterne ligger på Fjellstuevegen og er skønne dobbelthytter til 4-5 personer. Ved ankomst til Skeikampen kan du finde opdateret info om ture på fjeldet. Her er mange ruter der er for begyndere og for børn. Nyd en dag i den smukke natur, igennem skoven, over trægrænsen og med et lille stop på en af de cafeer der er langs de fleste spor.