Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Norges smukkeste skiområde kun 2 timer fra Oslo!
På Norefjell skicenter får I skiløb til alle niveauer! Norefjell skiområde har lange pister og ligger kun 2 timer fra Oslo. Norefjell er perfekt til familier og har et bredt udvalg af pister til både børn og voksne.

Skiferie til Norefjell i Norge

Skiferie blot to timer fra Oslo

Skiferie til Norefjell i Norge byder på har gode sneforhold fra december til april, 32 km pister i alt (den længste tur er 6 km lang) og smukke langrendsruter med panoramaudsigt. 

Norefjell har skiskole til de mindste, sjove fun-parker til både store som små og fantastisk skiløb for hele familen. På Norefjell finder du præparerede pister, hvor I kan nyde skiløb helt fra den tidlige morgenstund - ca. to gange om ugen er der desuden aftenskiløb.

Hvorfor tage på skiferie i Norefjell?

• Nordens største alpine faldhøjde på 1.010 meter
• Ferielejligheder og hotel med ski-in/ski-out
• Mere end 32 km pister fordelt på 30 pister
• Kort transporttid på kun 90 minutter fra Oslo
• Spændende aktiviteter for hele familien  

Varieret skiløb for alle i Norefjell

På en skiferie til Norefjell er der ikke mindre end 11 lifter, som tilsammen giver adgang til 32 km pister af forskellige sværhedsgrader. 

I Norefjell, kun ca. 1½ times kørsel fra Oslo, finder I Nordens største alpine faldhøjde på 1.010 m, samt et varieret og flot skiterræn, der byder på udfordringer til både nybegynderne og de øvede. Der er tre begynderområder, ét på toppen ved Norefjell Ski og Spa Hotel, og ét i bunden ved dalstationen.

Masser af aktiviteter på skiferien

Skiområdet i Norefjell skicenter er et eldorado for børn og voksne. Her er 3 børneområder, selftimer, skicross og lange og brede løjper der passer til alle, uanset niveau. Norefjell har flest højdemeter i Norge med hele 1.010 faldmeter. 

Ingen, uanset alder, kommer til at kede sig, for der findes et hav af spændende aktiviteter for hele familien. I får 6 spisesteder at vælge imellem i terrænet og ved Norefjell Ski og Spa Hotel, finder I rigeligt med muligheder for at stille både den store og lille sult.

Mød maskotten Nore Rein

Norefjells sjove og hyggelige maskot, Nore Rein, kan I finde rundt omkring i skiområdet og ved skiskolerne. Nore Rein er ofte at finde på Norefjell Ski og Spa, hvor han har eget aktivitetsprogram. Programmet varierer i løbet af vinteren fra uge til uge. 

På restaurant Skistua og på Norefjell Ski og Spa Hotel har Nore Rein endda sin egen børnevenlige menu, som er enkel og smager godt. Alt i alt kan I være sikre på, at børnene får en mindeværdig oplevelse med masser af plads til både sjov og underholdning på skiferien i Norefjell.

Nore Reins skiuger for børn 2025

Nore Reins uger 2025 gælder i uge 2-6 og uge 10-12

Rejser I med ankomst søndag og afrejse fredag til Norefjell Ski & Spa-lejligheder i Fjellandsbyen eller lejlighederne i Norefjellstua, får I 5 dage til 4 dages pris og kan få følgende:

Gælder for børn 0-6 år:

  • Gratis skileje og liftkort i 6 dage (søndag-fredag)
  • Aktiviteter på børnebakken med Nore Rein

Vær opmærksom på, at dette skal bestilles inden ankomst - kontakt os for bestilling. 

Tilbuddet gælder ikke ophold på flere eller andre dage!

Blandt de bedste langrendsområder

I Norefjell finder I intet mindre end omkring 200 km langrendsløjper i lettere kuperet terræn. Fra løjperne kan I glæde jer til at opleve én af Norges mest spektakulære udsigter. Det er derfor ikke uden grund, at eksperter har kåret Norefjell til én af de 10 bedste langrendsdestinationer i Norge!

Skiferie med velvære?

Norefjell Ski & Spa Hotell blevet kåret til Norges bedste resort i 2020 og med god grund. Her finder I en stor og indbydende spaafdeling med stort udbud af behandlinger. Der er to udendørs jacuzzi, udendørs relax pool, indendørs relax pool, indendørs jacuzzi, forskellige saunaer, dampbad, fodbade, oplevelsesbrusere og kold/varm bassin. Her er god plads til at nyde roen og slappe af efter en dag på ski. 

Behandlinger skal bestilles inden ankomst. Ring til os for mere information. Entré er mod betaling og kun for voksne.

Norefjell ski og Spa Lejligheder

Norefjell ski og Spa Lejligheder ligger lige ved hotellet og med pisten lige udenfor. Lejlighederne i Fjellandsbyen er indrettet til familier, der gerne selv vil lave maden og samtidig nyde nogle af fordelene ved at bo ved siden af hotellet. Inde på hotellet findes der en familievenlig pool (mod en mindre betaling), klatrevæg, lobbybar, restaurant og skiudlejning. 

Udenfor venter mange dejlige timer i sneen. Børneområdet ligger lige foran lejlighederne og her er god plads til leg. 

Forkort køreturen til Norefjell med færge

Køreturen fra København til Norefjell er på omtrent 720 km. Ønsker I at tage færgen, kan I også booke følgende færgeoverfarter:

  • København - Frederikshavn - Oslo
    Herfra er der ca. 111 km til Norefjell og er den færgeoverfart, hvor I skal køre mindst. Til gengæld er rejsetiden ombord på færgen lang.
  • Grenå - Halmstad
    Herfra er der ca. 540 km til Norefjell. Overfarten tager ca. 4,5 timer.
  • Hirtshals - Kristiansand
    Herfra er der ca. 368 km til Norefjell. Overfarten tager ca. 4 timer.
  • Frederikshavn - Göteborg
    Herfra er der ca. 407 km til Norefjell. Overfarten tager ca. 3,5 timer.

Du kan læse mere om færgeoverfarterne her.


Ladestandere til elbiler i Norefjell

Planlægger du en skiferie til Norefjell og kører du elbil? Vi anbefaler, at I bor omkring ladestanderne, så I nemt og bekvemt kan oplade jeres bil.

Ladestandere er tilgængelige både ved Norefjellstua og på Norefjell Ski og Spa Hotel, hvilket sikrer, at du har adgang til opladning, uanset hvor du opholder dig i området. Med ladestanderne kan du hurtigt og bekvemt oplade din elbil, så du kan fokusere på at nyde de fantastiske skiforhold og den smukke natur.