Hygge i hytterne og fineste skiforhold
Oplev de stemningsfyldte byer Canazei og Campitello di Fassa. Her summer det af liv og glade dage på de lækre italienske restauranter og hyggelige vinbarer i alle prisklasser. Der er endda 3 restauranter i Canazei med en anbefaling af Michelin Guiden. Priserne er overkommelige, og et godt måltid inklusiv vin, sodavand eller øl kan fås for under 100 kr. pr. pers. - både i nede i byen og oppe i bjerget til frokost. Canazei by er meget populær og ligger helt op til skiområdet Dolomitterne. Her har været et stort fokus, fra danske rejseselskaber gennem de seneste 15 år, men mange af de små byer rundt om Canazei har lige så meget at byde på – og vil ofte være lidt billigere. Vi har samlet et udvalg af skiboliger, så I kan finde lige nøjagtig den skibolig i Canazei, der passer bedst til jer.