Hvilke krav har I til skiområdet? Krav kan f.eks. være størrelsen på skiområdet, løber I på langrend, snowboard eller udelukkende alpin. Alle vores destinationer tilbyder faciliteter til alle tre discipliner, men mens nogle områder har flere hundrede kilometer langrendsløjper har andre flere aktivitetsparker for snowboardere med halfpibes, etc. og nogle områder er mere børnevenlige end andre. På hvilket niveau er jeres skiløb? Foretrækker I begynderområder, eller mere udfordrende pister? Nogle områder er idelle for begyndere og børn med overvejende grønne og blå pister, mens andre primært har røde og sorte pister. Skal I udelukkende stå på ski, eller vil I også gerne opleve andre ting? Mange destinationer tilbyder et væld af aktiviteter som hundeslædekørsel, kanefart, kælketure, spabade, isfiskeri mm. Er I til afterski eller hygge hjemme i hytten? Afterski hænger for mange danskere sammen med skitur. Afterski stemningen er i højere eller lavere grad udpræget på de forskellige destinationer. Mens Østrig har meget afterski, er det ikke lige så stort i Norge og Sverige. Der er dermed også forskel på by- og natteliv og på støjniveauet på de forskellige destinationer. Disse ting er gode at have med i overvejelserne omkring hvilken destination der passer bedst til jer.