Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Morgenmad
Muligt at tilkøbe
Strand
Supermarked
Restaurant
Legeplads
Masser af udflugtsmuligheder og tæt på strand og marina
Travemünde feriepark byder på masser af aktiviteter for børnefamilien. Derudover er ferielejlighederne omgivet af smukke grønne områder, som er oplagte til lange gåture og fotografering. I ferieparken kan I nyde godt af de mange aktivitetsmuligheder, og de nærliggende kystbyer indbyder til lange dagsture med spændende oplevelser.
Fakta om indkvartering
Morgenmad
Muligt at tilkøbe
Strand
Supermarked
Restaurant
Legeplads

Velkommen till Travemünde

Afslapning og sjov ved stranden

Landal Travemünde er beliggende lige ved det populære og livlige badeområde Travemünde. Med en kort gåtur gennem klitterne fra jeres ferielejlighed kommer I direkte ned til de brede sandstrande med det lækre og bløde sand. Gå langs vandet, slå jer ned, og nyd lyden af de brusende bølger. Tag også en forfriskende dukkert i vandet, og lad børnene hygge sig i vandkanten med sandslotte og lege. Bagefter kan I gå en tur langs den actionfyldte Beach Bay Promenade.  

Aktiviteter og sport for hele familien

I ferieparken finder I en række af moderne faciliteter, som indbyder til aktiviteter og underholdning for både store og små. På Beach Bay Promenade kan børnene lege i det store indendørs legeland med laserlabyrint, adventure golf og klatrevæg. I kan også prøve kræfter med sportsaktiviteter såsom beachvolleyball, ridning og en tur på golfbanen.  

Stranden ved Østersøen er desuden det oplagte sted at give jer i kast med sjove og actionfyldte vandsportsaktiviteter. Der er flere sejlsports- og surfskoler i området, hvor I hurtigt kan blive oplært i de mange forskellige vandsportsgrene. Test jeres evner inden for surfing, windsurfing, sejlads, stand up-paddleboards og meget mere på Østersøens skønne vand. Skal der mere fart over feltet, kan I tage på tur til Hansa Park. Den populære forlystelsespark har mere end 125 forskellige forlystelser for hele familien og besøges hvert år af mere end en million mennesker.  

Kulinariske oplevelser på promenaden

Den skønne Beach Bay Promenade går ned langs kysten ved Travemünde og byder på et varieret udvalg af kulinariske oplevelser. Restauranter, caféer og isbutikker står klar til at forkæle jer med lokale specialiteter og andre spændende gastronomiske oplevelser. Nyd et lækkert måltid med fisk og skaldyr, prøv et autentisk tysk måltid, eller bestil velkendte retter fra andre verdenskøkkener. I kan forkæle jer selv med alle disse kulinariske oplevelser nede ved vandet i de skønneste omgivelser.  

Indkøbsmuligheder og shopping

Ud over et stort udvalg af restauranter og spisesteder ligger ferieparken også tæt på det lokale supermarked, hvor I kan købe alle de nødvendige dagligvarer til ferien. Skal I have mere end bare dagligvarer, kan I tage på en større shoppingtur til den store kystby Lübeck mod syd. Den gamle hansestad er en af de største købstæder i Nordtyskland og har masser af livlige gader med masser af shoppingmuligheder. Når I befinder jer i byen, kan I også opleve de mange smukke bygninger og seværdigheder.  

Unikke naturoplevelser

Ferieparken har en beliggenhed, der sætter rammerne for uforglemmelige naturoplevelser. Den ligger på halvøen Priwall, som mod nord er kendetegnet ved de smukke strandpromenader og fiskerhusenes flotte og farverige facader. Mod syd kan I gå lange ture i det fredede naturområde, som er hjemsted for en række truede planter og dyr. I naturreservatet finder I mange cykel- og vandreruter, som tager jer gennem det smukke landskab og lader jer opdage nogle af de mange interessante dyre- og plantearter  

Hele halvøen og det omkringliggende havneområde kan I se på én gang, hvis I besøger det lokale fyrtårn, som kan bestiges. Tag også en afslappende sejltur til Lübeck med det historiske panoramaskib MS Hanse, som tager jer ned til den store kystby på floden Trave. 

Smukke seværdigheder i området

I området omkring Travemünde findes et væld af forskelligartede seværdigheder og oplevelser, som bare venter på at blive opdaget. Start med en kort tur ned til strandpromenaden, hvor I kan besøge Ostseestation Travemünde, et kombineret baltisk akvarium og et maritimt museum. Tag derefter ind til Travemünde, som også kendes som ”Lübecks smukkeste datter” på grund af de mange velbevarede og smukke huse langs kysten. 

På en længere dagstur til den større havneby Lübeck kan I opleve enestående historiske monumenter. Tag færgen ned til byen, og oplev storslåede bygninger såsom den imponerende byport Holstentor fra 1478 eller den gotiske Mariekirke, som blev opført mellem 1250 og 1350.