Besøg de svenske storbyer
Har I booket en feriebolig i nærheden af en svensk storby, er det oplagt at tage en tur ind og opleve bylivet. Alt efter hvor i Sverige, jeres feriebolig ligger, kan I f.eks. besøge en af de tre største storbyer, Stockholm, Göteborg eller Malmø, som både byder på kultur, spændende arkitektur og naturligvis shopping.
Sveriges hovedstad, Stockholm, består af en masse små øer koblet sammen af broer og er kendt som Nordens Venedig. Her kan man både opleve den gamle bydel Gamla Stan, kendte bygninger som rådhuset og ølandsskabet uden for byen, som består af klipper og vild natur.
Göteborg er en havneby på vestkysten, som er beriget med en masse kultur, og så vil man også opleve et rigt studieliv. Her finder man også Skandinaviens største forlystelsespark, Liseberg. Göteborg har også en øgruppe bestående af klipper, og den lange kyststrækning er en oplevelse værd.
Malmø ligger lige på den anden side af Øresund, og her vil man opleve en masse kultur i den gamle bydel, hvor man vil opleve særpræget arkitektur i form af slotte og museer. Malmø har også skønne naturområder, hvis man vil væk fra storbyens stress.