Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Udendørs pool
Klorvand
Særskilt børnepool
Klorvand
Strand
Sand, 400 m
Supermarked
1 km
Restaurant
Fodbold
Udendørs
Tag til Spanien og find ro hos hotel Ciutat de Palol
Tag ned til den spanske sol og nyd Costa Brava fra Ciutat de Palol. Det smukke boutiquehotel er parat til at give jer en skøn ferie i afslapningens og hyggens tegn. Her kan I nyde dagene ved poolen eller på stranden, spise skøn spansk mad og hygge jer i de smukke omgivelser. Ciutat de Palol byder på smukke omgivelser, både i form af den smukke park med palmer, græs og terrasser i skyggen, men også i nærheden af Costa Bravas smukke kyst med hemmelige strande mellem klipperne og nationalparker og bjerge i landskabet bagved.
Fakta om indkvartering
Udendørs pool
Klorvand
Særskilt børnepool
Klorvand
Strand
Sand, 400 m
Supermarked
1 km
Restaurant
Fodbold
Udendørs

Velkommen til Ciutat de Palol

Nyd de varme eftermiddage ved poolen eller ved stranden

Beliggende mellem træer og grøn park er Ciutat de Palols pool. Her findes forskellige pools med forskellige dybder, så alle kan være med. Nyd også det luksuriøse hot tub, hvor I kan lade musklerne slappe helt af og få plads til total afslapning.  

Kun et stenkast fra Ciutat de Palol finder I et udvalg af smukke strande. Tag fx hele familien med til Platja Rovira, hvor I finder al den plads, I har brug for til strandtennis og leg. Inden for samme afstand finder I også den lille Cala Sa Cova, hvor en skøn sandstrand gemmer sig mellem de varme klipper. Cala del Pi tilbyder samme fantastiske omgivelser lidt længere fra resten af turisterne i byen.

Nyd de lækre spanske delikatesser og råvarer

På Ciutat de Palol har de sørget for, at I kan gøre lige præcis, hvad I har lyst til på jeres ferie. Hvis I helst vil ligge ved poolen og slappe af i haven, behøver I ikke gå nogen steder for at få en bid mad eller en forfriskning. Hos Ciutat de Palol har de nemlig sørget for både mulighed for morgenmad, frokost og aftensmad på deres egen restaurant. Fra den charmerende terrasse kan I nyde lokale specialiteter og vin fra området med en fantastisk udsigt over poolen og haven. Hvis I vil ud at udforske andre menuer, er Ciutat de Palol kun 10 minutters gang fra hovedgaden i Platja d’Aro, hvor I kan finde caféer, restauranter og barer til alle former for appetit.

Obs: I perioden 22/6-31/8 kan der bestilles morgenmadsbuffet, hvor det i perioderne derudover vil være at vælge fra en menu. 

Husk at få souvenirs med jer hjem

Platja d’Aro er en af de livligere feriebyer på Costa Brava, og hvis I går ind til byen, vil I finde et væld af muligheder for shopping og indkøb. Her kan I med sikkerhed komme hjem med nogle fine souvenirs til familie og venner – måske en læderpung eller parfume til at forkæle jer selv lidt med. Der er heller ikke mangel på indkøb af spanske delikatesser såsom oste, vine, pølser og skinker fra det lokale område. En oplagt mulighed for at få noget af Spanien med hjem i kufferten.

Timevis af hygge på feriestedet

Hos Ciutat de Palol har de sørget for at give jer mulighed for timevis af hygge og afslapning, når I er på ferie. Deres spa og wellness giver jer mulighed for at komme helt ned i gear og glemme hverdagens stress og jag.  

Børnene kan få nye venner på legepladsen eller deltage i Ciutat de Palols ”Kids club”, hvor der dagligt arrangeres aktiviteter for de mindste, så de ikke kommer til at kede sig et øjeblik.  

Eller tag hele familien med til et spil petanque, bordtennis eller basketball, hvor I kan dyste om, hvem der skal tage opvasken i aften. Senere om aftenen kan hele familien nyde et af stedets shows, fx musik, dans eller karaoke.

Tag ud og udforsk Costa Brava og Girona

I Platja d’Aro finder I ikke kun smukke strande og dejlige vandreruter langs kysten. Det rolige, azurblå hav med klipperne indbyder til masser af aktiviteter på vandet. Her kan I snorkle eller springe fra klipperne. Eller tag ud på en båd for at fiske eller nyde kysten fra vandet.  

I kan også tage en smuttur ind til Girona, som er beliggende kun en halv times kørsel fra Ciutat de Palol. Girona med sine over 100.000 indbyggere er kendt for de historiske bygninger og den ældgamle charme. Her kan I beundre arkitektur fra middelalderen, et romersk fort og den gamle bydel, som stadig ligger bag den gamle bymur.