Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Ferielejligheder i smukke Tirol
Naturoplevelserne venter rundt om hvert et hjørne. Med så mange høje bjerge indbyder Tyrol også til aktive ferier med fysiske udfoldelser. Lokalbefolkningen i de charmerende byer er utroligt gæstfrie og åbne over for besøgende. Kombinér unikke naturoplevelser med aktiviteter og idyl i alpebyer med en feriebolig i Tirol.

Tirol byder velkommen

Enestående natur i bjerglandet

Tirol har i århundreder tiltrukket besøgende fra hele verden, som var på jagt efter et fredeligt og idyllisk sted med storslået natur. Den tyske forfatter Johann Goethe skrev allerede i begyndelsen af 1800-tallet om sin kærlighed til regionen. Der er uendeligt mange bjergkæder med imponerende klippeformationer og majestætiske bjergtoppe. Det er umuligt at nå at opleve alle de smukke landskaber på en ferie, men Højalpevejen ved Großglockner lader jer se meget af naturen. Den 48 kilometer lange vej er en af de smukkeste i Europa og tager jer gennem landskabet, hvor I kan se flere hundrede bjergtoppe, herunder Østrigs højeste bjerg.  

Gennem hele Tirol kan I desuden tage på dagsture i nogle af de mest betagende naturparker i Europa. I delstaten findes fem naturparker og Østrigs største nationalpark, Hohe Tauern. I disse parker kan I opleve enorme gletsjere, unikke floder, skovområder og bjergkæder. I kan også få øje på nogle af delstatens mest unikke dyr, såsom kongeørne, gribbe, murmeldyr, gemser og alpestensbukke. 

Aktiviteter både sommer og vinter

Med de mange skønne bjergområder byder Tirol på et væld af aktiviteter. Vandre- og cykelruter findes i hele regionen og indbyder til udforskning af naturen. Besøg også de mange adventure parks, hvor I kan få mere action og fart over feltet. Det er både muligt at prøve svævebaner, paraglidning og bobslædebaner. Eller prøv kræfter med de høje bjergkamme og klipper med bjergbestigning og klatring på de imponerende bjergvægge. 

Vil I hellere have action og spænding nede på jorden, kan I booke en tur med rafting på en af Tirols mange floder. Her suser I gennem både rolige og vildere passager med fart over feltet og sus i maven. I kan selvfølgelig også bare tage på en stille og rolig bådtur. 

Kultur og historie i Tirols byer

Tirol er ofte forbundet med charmerende og autentiske bjerglandsbyer, og dem finder I mange af i delstaten. Alpbach er efterhånden verdenskendt og beskrives af mange som Østrigs smukkeste landsby. Det er en af Tirols bedst bevarede landsbyer, spækket med de velkendte Tirolerhuse med træfacader og et væld af blomster. Strenge byggekrav har sikret, at landsbyen har bevaret sit autentiske udtryk, der er som designet til et postkort. Besøg også andre skønne og idylliske landsbyer som Fließ, Kirchberg og Pfunds.  

Delstatens hovedstad Innsbruck ligger i Inndalen og kan hurtigt kendes på sine farverige facader og velbevarede historiske bygninger. I den gamle bydel kan I mærke byens historie i de middelalderlige huse, barokkirker og gyldne tage. Besøg de mange historiske vartegn i byen, eller nyd kulturelle aktiviteter såsom musikfestivaller og kunstudstillinger. Tag også på shoppingtur i de stemningsfyldte og historiske gader. 

Smag på Tirol

En rejse til Tirol er jeres mulighed for at opleve de kulinariske traditioner i regionen. Restauranter, caféer og barer findes i både de større byer og de mindre, idylliske landsbyer. Der serveres lækker mad på alt fra restauranter til små beværtninger i landsbyerne. Den lokale befolkning er kendt for at være åbne og gæstfrie, og stemningen er helt i top. 

Når I befinder jer i Tirol, kan I prøve nogle af de lokale specialiteter såsom dumplings med bacon eller ost med suppe eller sauerkraut. Det stegte bagværk kiachl eller søde desserter såsom moosbeernocken og strauben er andre lokale favoritter. Forkæl jer selv med de udsøgte lokale råvarer, og nyd endnu en af Tirols smukke sider.