Aktiv sportsferie for alle
Sporthotel Wagrain er det oplagte valg til en aktiv ferie med masser af fysiske aktiviteter og sved på panden. På feriestedet har I adgang til et stort fitnesscenter med 550 kvadratmeter fyldt med maskiner og udstyr til vægttræning og konditionstræning. I fitnessområdet arrangeres der hver uge fitnessklasser i grupper samt personlig træning, hvor I kan få råd og vejledning til at nå jeres mål.
I området omkring Wagrain kan I desuden prøve udfordrende fysiske aktiviteter i bjergene. Tag vandreskoene med eller lej cykler og begiv jer op i bjergene. I kan også prøve kræfter med bjergklatring, svævebaner, paraglidning og meget mere.