Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Strand
Sand, 200 m
Supermarked
200 m
Restaurant
200 m
Bar
500 m
Nyd udsigten over Adriaterhavet
Hos Smeralda på den italienske middelhavskyst er I hverken langt fra byens komfort eller strandens hygge. Her kan I roligt tage hele familien med og nyde en afslappende ferie med strand, sand og vand. Smag på den lækre italienske mad i byen, tag en sejltur, eller læn jer tilbage med en god bog, mens børnene leger i sandet. Når I har brug for en mere aktiv dag, er I ikke langt fra den verdensberømte by Venedig, hvor I kan gå på opdagelse i historisk kunst og kultur.
Fakta om indkvartering
Strand
Sand, 200 m
Supermarked
200 m
Restaurant
200 m
Bar
500 m

Velkommen til Smeralda

Direkte ud af sengen og ned på stranden

Smeralda ligger helt centralt i Bibione, som har været en populær badedestination for mange gæster – og med god grund. Smeralda ligger kun et stenkast fra den brede sandstrand, hvor I kan dase dagen væk i det varme sand eller hoppe en tur i det krystalblå hav. Her kan I trygt ligge og læse en bog og slappe af, mens børnene leger i strandkanten, eller tage en oppustelig madras med ud på det rolige hav og nyde udsigten over stranden fra vandet.   

Nyd Italiens lækre køkken

Fra Smeraldas hoveddør har I adgang til alle Italiens lækre specialiteter. I Bibione kan I med garanti finde en restaurant eller café med en menu, som alle kan blive enige om. Gå ikke glip af de lækre stenovnsbagte pizzaer eller en frisklavet pasta med fisk eller skaldyr, som området er særlig kendt for.   

Husk jeres souvenirs

I Bibione har man budt gæster fra hele verden velkommen i mange år. Her finder I butikker, der kan opfylde alle jeres behov på ferien. Forsyn jer eksempelvis med solcreme, så I ikke bliver forbrændte i den stærke italienske sol, eller fyld posen med snacks til stranddagen.  

I butikkerne kan I også finde fine souvenirs at tage med hjem til familien og vennerne. Og husk selv at få noget med hjem at huske ferien med. En god lokal olivenolie eller et dekoreret forklæde med lokale specialiteter og råvarer, så I kan mindes den gode mad, når I står i køkkenet derhjemme.  

Aktiviteter i alle afskygninger

Ikke nok med at Smeralda kun ligger et par meter fra stranden, så finder I bag Bibione by også en fantastisk lagune. Her kan I udforske den spændende natur og finde ro i det naturskønne område. Tag en tur i kajak eller båd i området, og oplev det anderledes dyreliv, en lagune kan byde på. I kan også tage vandreskoene på eller hoppe på en cykel. De mange stier i området giver adgang til et væld af små magiske naturoplevelser inde i landet eller langs kysten.  

Benyt også chancen for at tage en tur til Venedig, hvis I en dag har fået nok af strand og vand. Fra Smeralda finder I nemt en bus til Venedig, som kan bringe jer til centrum på kun 1,5 time. Eller book et bådcruise, så I kan ankomme til byen fra vandet og lande direkte i den charmerende bymidte.