Rejs til Italien og oplev Venedig, Rom, Toscana, Gardasøen, Vatikanstaten eller San Marino
Der er mange grunde til at bestille en feriebolig i Italien, og der er også masser af grunde til at gøre det mere end én gang. Besøg for eksempel den sagnomspundne by Venedig, hvor du kan sejle rundt i gondoler i byens kanaler til skønsang. Du kan også besøge grønne og sjælfulde Toscana, hvor du vil kunne nyde de smukke olivenlunde og vinmarker, mens du lader dig betage af de uspolerede landskaber og uforglemmelige naturoplevelser.
Det er også oplagt at besøge landets hovedstad, hvor du kan få et unikt historisk indblik. Den italienske hovedstad, Rom, var tidligere hovedstad i Romerriget, og det bærer byen stadig præg af i dag. Rom er nemlig fyldt med unikke, smukke og historiske bygninger og ruiner med mange år på bagen og spændende fortællinger.
Mange danskere elsker også Gardasøen, og i mange familier er der faste traditioner for et årligt besøg ved den famøse sø. Det er ikke tilfældigt, fordi ved Gardasøen kan du opleve fantastisk natur, flot udsigt og en masse sjove ferieaktiviteter.
Som noget helt unikt finder I også to selvstændige småstater i Italien; Vatikanstaten i Rom og San Marino i Appenninerne, der ligger halvvejs mellem Rom og Venedig. Vatikanstaten har et areal på 0,44 kvadratkilometer og er formelt set verdens mindste land målt både på areal og indbyggertal. Det er fra Vatikanstaten, at Paven leder den romerskkatolske kirke, og den lille stat rummer trods sin størrelse en lang og meget unik historie.