Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Provence giver jer det bedste af Frankrig
Provence er nok et af de områder i Frankrig, som virkelig er dét, folk tænker på, når de tænker Frankrig. Regionen, som strækker sig fra de bjergrige egne i nord ned til kysterne, har virkelig alt, hvad der forbindes med Frankrig. En ferie i Provence giver timevis af afslapning ved stranden, køreture igennem lavendel- og vinmarker, vandreture i bjergene og betagende bjergbyer eller travle storbyer. Her kan I smage på mad fra alle områder. Lækre, friske råvarer og vin fra de solrige bakker inde i landet. Kløfterne i bjergene byder på både smukke bjerglandsbyer og blåt vand, hvor I kan sejle i båd eller kajak ind imellem de dramatiske klipper, der tårner sig op på begge sider. Eller I kan vandre i nationalparker af forskellige slags.

Velkommen til Provence

Naturoplevelser for hele familien

I Provence finder I nogle af de smukkeste naturområder, der bestemt er et besøg værd. Her er både bjerge, grotter, kystområder og vådområder at boltre sig på.  

I Parc National des Calanques ved kysten omkring Marseilles er et fremragende bud på et naturområde i nærheden af en by. Calanques betyder bugter, og det er en nationalpark, der netop hylder de mange bugter langs kysten, som tilbyder dyreliv og planteliv helt unikke forhold. Her finder I fantastiske, hemmelige strande, små urørte fiskerbyer og smukke vandreruter.  

I den nordøstlige del af Provence i Alpes de Haute Provence og Hautes Alpes finder I dramatiske klipper og bjerge med fantastiske små landsbyer med de mest utrolige beliggenheder. Besøg Verdon-kløften og de små bjerglandsbyer Moustiers, Briancon og Sisteron.

Mærk historiens vingesus

Provence har været beboet i årtusinder og været en aktiv del af det romerske rige og siden mange andre samfund. I Orange, Vaucluse finder I det imponerende levn fra denne tid i det romerske amfiteater Théâtre Antique d’Orange. Scenen er bygget i 1. århundrede og står stadig som et af de bedst bevarede romerske teatre, vi har tilbage i dag.  

Et eksempel på noget fra en senere tid i området finder I på det smukke Abbaye Notre-Dame de Senanque. Her får I det klassiske postkortbilllede fra Provence, hvor lilla lavendelmarker står i snorlige rækker foran det smukke, gamle cisterianske kloster fra 1148. Klosteret er stadig i brug, og det er derfor muligt at få en guidet tur rundt i det aktive kloster.

Et væld af små og store byer med både strande, bjerge og slotte

Når man taler om Provence, er det næsten umuligt at nævne de mange charmerende bjerg- og kystlandsbyer, som er værd at besøge. Lige meget hvor I vælger at holde jeres ferie i Provence, vil I finde et væld af små, betagende romerske landsbyer eller middelalderlandsbyer at besøge.  

Hvis I til gengæld ikke kun er kommet på ferie for at fortabe jer i lavendelmarker, er Marseille et fantastisk bud på en tur til en by, hvor der virkelig sker noget. Den store havneby byder på historisk arkitektur, museer, badestrande og shopping i lange baner. Byen er ikke langt fra smukke naturområder, og det er derfor muligt at få en ferie her, som byder på lidt af hvert.  

Hvis Marseilles travle kultur er for livlig til jeres ferie, så er Avignon et godt bud. Her finder I et historisk centrum, som er på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af den fantastiske arkitektur. Her har paverne boet i århundreder på pavepaladset og været med til at forme byens smukke arkitektur.  

I Aix-en-Provence, ”lille Versaille”, får I muligheden for at nyde de gamle klassiske palæer og bygninger, mens I shopper rundt i butikker. Her kan I gå i Cézannes fodspor og besøge hans studie i Les Lauvres. Her har han malet bl.a. den fantastiske udsigt fra Sainte-Victorie-bjerget, som stadig er et besøg værd.

Her konkurrerer hver by om dine smagsløg

I Provence finder I det bedste fra begge verdener, når det kommer til mad fra havet og mad fra de solrige marker længere inde i landet. I Marseille er de kendt for den smagfulde Bouillabaisse, og i Matigues kan I prøve den lokale specialitet Poutargue - en kaviar fra tun.  

Eller prøv den enkle men fantastiske ratatouille serveret med anchoïade, en sauce af ansjoser, kapers og hvidløg. Alt dette skal selvfølgelig nydes med et glas lokal vin. Provence er også kendt for deres oliven, som kan nydes som snack eller sammen med andre madvarer. Tag en bid af Provence!