Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Book ferieboliger i den skønneste del af Flandern
Rejs til Flandern og oplev al den skønne kultur, den nederlandsktalende del af Belgien har at byde på. Masser af cykelløb, smukke bygninger og frodige landområder. Vi tilbyder ferieboliger i alle de skønneste dele af Flandern, og derved er det blot op til dig at finde og booke din favorit.

Velkommen til Flandern

En stærk kultur i den nederlandsktalende del af Belgien

Der er mange, der automatisk tænker på cykler, cykelløb og Flandern Rundt, når snakken falder på den belgiske delstat, og det er ikke uden grund. Flandern er nemlig et sandt paradis for alle cykelentusiaster, og i Flandern finder man også nogle af de absolut mest ikoniske passager, man kan komme i tanke om som cykelløbsseer. 

Det er dog ikke kun cykelløb, du kan opleve, når du rejser til Flandern. Området er nemlig også fyldt med madoplevelser og god gastronomi, velbrygget øl, chokolade af højeste kvalitet og en masse spændende, historiske seværdigheder fra første verdenskrig og en masse kultur, natur og attraktioner. 

Tag en cykeltur op ad Paterberg

I Flandern kan du opleve en stærk, selvstændig og meget spændende kultur. Selvom Flandern er en del af Belgien, er området nemlig kendt for at have sit helt eget sprog. I Flandern taler man nemlig flamsk, som er en samlet betegnelse for alle de dialekter og variationer af nederlandsk, man taler i området. Beboerne i området kalder sig desuden også flamlændere, og det er utvivlsomt en stor oplevelse alene at opleve kulturen i området.  

Selvom Flandern er meget mere end cykler og cykelløb, spiller den benhårde sportsgren en stor rolle i området. Fortællingerne om historiske, beundringsværdige præstationer på den tohjulede jernhest i området er mange, og cykelløb er da også en stor del af den flamske selvforståelse.  

Hvis du holder af at cykle, kan du prøve kræfter med den brostensbelagte stigning Paterberg, som mange turister, lokale og cykelryttere har gjort det før dig. Årligt er der rigtig mange turister, der giver sig i kast med stigningen på Paterberg. De lokale sidder nemlig i vejkanten langs stigningen og hepper på de turister, der prøver kræfter med højdemeterne – også på helt almindelige hverdage uden planlagte cykelløb og andre events.  

Besøg historiske monumenter

Hvis I er interesserede i historie og hjerteskærende fortællinger, er det oplagt at besøge nogle af de monumenter fra første verdenskrig, I kan opleve i Flandern. Besøg for eksempel de snorlige rækker af gravsten, som kaldes ’De Hvide Kors’, og den halvmåneformede marmormur på Tyne Cot-kirkegården, der er rejst til minde om de mange engelske soldater, der mistede livet i krigen. 

Det er også oplagt at besøge Ieper og de mange soldatergrave fra skyttegravskrigen, hvor I også kan se og mærke den hjerteskærende og rørende fortælling om juleaftensdag i 1914, hvor krigen for en stund stod stille. 

Michelinrestauranter, øl og chokolade

Mange forbinder Belgien med chokolade af høj kvalitet og håndbryggede specialøl. Flandern er ingen undtagelse, og I bør derfor unde jer selv et stykke chokolade eller 10, når I besøger området. På samme måde er det også oplagt at smage på de gyldne dråber på flaske, der bliver brygget rundt omkring, hvis I holder af at nyde en øl.  

Hvis I vil have jer en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, kan I tage på guidede øl- og bryggeriture i området, ligesom det også er oplagt at forhøre sig om anbefalinger på beværtninger og spisesteder, fordi når det kommer til øl, er der rigeligt med varianter at smage på.  

I Flandern er det også oplagt at bruge tid på at smage på den lokale gastronomi. I Flandern finder I nemlig 80 % af Belgiens mange Michelinrestauranter, og det er derfor næsten umuligt ikke at kunne fylde maven med mad af absolut topklasse, når I besøger Flandern.