Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232

Besøg Gudhjem på Bornholm

Gudhjem på Bornholm er Danmarks eneste bjergby, der med sine stejle gader gør et besøg til en helt særlig oplevelse! Byen har en afslappet stemning og byder på en hyggelig havn, der bl.a. kan nås via en klippesti, som børnene vil elske! 

Gudhjem har så mange oplevelser, at det er oplagt at bo netop her, men I kan også besøge byen én eller flere gange under jeres besøg. Byen har alt fra gode spisesteder med lokale lækkerier og butikker med søde delikatesser til museer og svømmehal.

Oplev Gudhjems mange muligheder her på siden.


Gudhjem Røgeri

Når I besøger Gudhjem, kan vi anbefale det hyggelige røgeri. Her kan I nyde de lækre nyrøgede fisk med udsigt til havet. Den bornholmske specialitet "Sol over Gudhjem" skal selvfølgelig indtages i Gudhjem!

I sommerferien bliver Gudhjem Røgeri til et hyggeligt spillested om aftenen, hvor I kan høre forskellige kunstnere, ofte i sing-a-long stilen, med GRATIS entré. 

Sejl til Christiansø

Det er også fra Gudhjem, I kan sejle til Christiansø med flere daglige adgange. Christiansø er en del af Ertholmene, og her kan I opleve Christian Vs fæstning fra 1684, den helt særlige natur og dyrelivet.

På Christiansø kan I opleve Danmarks østligste punkt, hvor I kan være heldige at se sæler! Læg også vejen forbi klippeskæret "Verdens Ende".

Bornholms største is

I ishuset "Gudhjem Special" kan I købe Bornholms største is på 1/2 m. "Apollovaflen" består af softice, iskugler, flødeboller, drys og en lille vaffel øverst, som forestiller en raket. Vi anbefaler, at I er flere om at dele!

Der er selvfølgelig masser af andre muligheder for lækre is i mindre størrelser, og det er også muligt at nyde isen i den hyggelige gårdhave.

Besøg Melstedgård

Melstedgård i Gudhjem er et landbrugsmuseem, hvor I kan bl.a. kan hilse på grise, køer, får og kaniner. Hver sommer kører der også hestevogne herfra, som I kan komme på tur med. Vær med, når bondekonerne fortæller historier og laver huslige pligter som i gamle dage.

På Melstedgaard finder I også "Skafferiet", der byder på bornholmske specialiteter, som I  kan spise i den hyggelige have omgivet af æbletræet eller tage med hjem. 

  • Entré: 90 kr. for voksne. Alle under 18 år er gratis.

Adresse: Melstedvej 25.

De bedste karameller

Solskinsøens bedste karameller fås bl.a. i Karamel Kompagniets butik i Gudhjem.

I kan selvfølgelig få smagsprøver, så I kan beslutte jer for hvilken variant, der skal med hjem!

Adresse: Holkavej 2.

Den Sorte Gryde

Sejl med "Thor" til grotten "Den Sorte gryde" - en del af Helligdomsklipperne, hvor I kan komme ca. 50 m ind. HUSK lommelygte!

Her er også Bornholms grotteedderkop, som er Danmarks største edderkop, men I skal være heldige, for de er både sky og sjældne.

Vandretur

Tag også på vandretur fra Gudhjem/Melsted op langs Kobbeåen, hvor I kan opleve Stavehøl vandfaldet, som særligt i foråret er en imponerende oplevelse.

Om sommeren er vandmængderne i vandfaldet mindre.

Halloween i Gudhjem

Hvert år kan I opleve Halloween i efterårsferien i Gudhjem med gys, gru og (u)hygge. Her er boder med lækre delikatesser og et af de helt store tilløbsstykker er Danmarks største halmlabyrint, som ungerne elsker! 

Gudhjem pyntes med græskar og hekse og edderkopper vrimler frem, når uhyggen breder sig i takt med mørket.


Her skal I bo på ferien i Gudhjem

Vil I være tæt på det hele, kan det varmt anbefales at bo i Gudhjem, når I holder ferie i Bornholm. Hos Alltime Travel tilbyder vi to feriesteder, som er oplagt til familieferien. 

Gudhjem Søpark er lækre ferielejligheder med mulighed for havudsigt, og som er blandt vores mest populære. Prisen er inklusiv GRATIS adgang til Gudhjem Svømmehal.

Gudhjem Feriepark har helårsåbent og er super hyggelige ferieboliger til en fornuftig pris. Her er også en udendørs pool! Også her får I GRATIS adgang til Gudhjem Svømmehal.

Vi anbefaler:

Pandekagehuset med både mad- og dessertpandekager på Brøddegade 15.

BECH CHOKOLADE, der byder på lækre, hjemmelavede chokolader og flødeboller, der smager, så englene synger på Ejnar Mikkelsensvej 19.

Vi anbefaler:

Gudhjem Svømmehal, hvis vejret skulle svigte, og børnene trænger til at røre sig.

Bokul, hvor I kan opleve udsigten over Gudhjem fra et udkigspunkt 48 m over havet.

Vi anbefaler:

Oluf Høst Museet, hvor I kan opleve en samling af Oluf Høsts malerier i Høsts gamle, smukke kunstnerhjem i Gudhjem.

Gudhjem Museum, som er det lokale bymuseum i byens nedlagte stationsbygning.

Gudhjem Glasrøgeri med lokalt fremstillet kunsthåndværk, som ligger i et gammelt røgeri på havnen.

Gudhjem på Solskinsøen

Oplev Gudhjem

Oplev Gudhjem på jeres besøg til Solskinsøen, og nyd de mange lækre delikatesser, besøg de spændende museer og meget mere. Bornholm kan opleves året rundt og er altid en oplevelse i særklasse:

Parkering i Gudhjem

Der kan være rift om parkeringspladserne i Gudhjem, men det er også muligt at gå ned ovenfor byen, hvor I også finder parkering. Her er det muligt at gå ned ad anviste stier.

Priser for parkering i Gudhjem:

  • GRATIS ovenfor byen
  • 25 kr/time i selve byen