Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Børnepool
Indendørs legeland
Babypool
Indendørspool
Udendørspool
Vand aerobic
Eventyrlige Park Eifel
Velkommen til det eventyrlige badeland, Park Eifel med fokus på børnene, men hvor hele familien samles om timevis af underholdende aktiviteter i et subtropisk inspireret badeland med fantastisk børneområde. Slå jer løs i vandrutsjebaner, springvand, bowling, wellness og jacuzzi indendørs og tag et spil tennis, leg på legepladsen og nyd en cykel- eller gåtur udendørs.
Fakta om indkvartering
Børnepool
Indendørs legeland
Babypool
Indendørspool
Udendørspool
Vand aerobic

Velkommen til badelandet Park Eifel

Om Park Eifel

Badelandet Park Eifel ligger i hjertet af den smukke Eifel region i det vestlige Tyskland. Park Eifel giver fantastiske muligheder for en aktiv ferie, og tilbyder blandet andet cykeludlejning, børneaktiviteter og et flot subtropisk vandland. Når der skal geares ned, kan stedets store wellnessafdeling med sauna og massage varmt anbefales. Park Eifel er perfekt til familier med børn i alle aldre, og stedets moderne feriehuse udgør den perfekte base for sjove oplevelser for både store og små. 

Center Parcs badeland Eifel er fuldstændig renoveret og alle boliger har fået en stor make-over. Det betyder, at I kommer til at bo i meget skønne feriehuse. 

Derudover er selve Park Eifel også renoveret og gjort endnu sjovere at udforske. Park Eifel byder på en nyrenoveret oplevelses boulevard med en farm med pony ridning og legepladser, ny tema-legeplads og nyt 'adventure golf'. Oplevelses banen, som børn kan opleve i Aqua Domen er en stor legeplads og forhindringsbane på samme tid som ethvert barn vil elske. 

Subtropisk badeland

Park Eifel tilbyder et stort indendørs badeland med et tilhørende udendørs poolområde med liggestole til at nyde solen om sommeren. I badelandet kan I nyde de subtropiske omgivelser med eksotiske planter og palmer, mens I prøver kræfter med vandfitness. Hop i jacuzzien eller ind i saunaen og nyd et par afslappende og rolige timer, mens børnene leger i det store børnevenlige område med lavvandet pool, rutsjebaner, springvand og meget andet. Børnene kan også deltage i svømmekurser, og der tilbydes sågar babysvømning for de helt små. 

Som noget helt nyt er der i badelandet lavet en ny rutsjebane som hedder Aqua Racer Slide og som er for alle børn. 

Bo i et feriehus

Park Eifel tilbyder en masse aktiviteter, som umuligt kan opleves på én dag. Derfor kan I bo i et af badelandets feriehuse, som er oplagt til en miniferie, en forlænget weekend eller til en uges ferie. Feriehusene varierer i standard og størrelse, men der er mulighed for at tilkøbe ekstra faciliteter, så I får en ferie efter jeres egne præmisser. Alle feriehusene ligger i skønne, grønne omgivelser, og I får ro og afslapning i et hjemligt og hyggeligt feriehus.     

Uden- og indendørs

I badelandet finder I mange sjove aktiviteter både udendørs og indendørs. Spil badminton, bowling, tennis og mange andre sportsaktiviteter, eller lej en to-hjulet cykel eller en familiecykel og kør ud i det blå. I kan prøve minibiler, lege på legeplads og ikke mindst, så vil børnene elske det store indendørs legeland med fest, farver og forhindringer. 

Park Eifel afholder mange forskellige workshops med leg, kreativitet og motion, som børnene kan deltage i og møde nye venner.
Baluba indendørs lege land er for børn i alle aldre med alt fra en vulkan med indbygget rutsjebane, trampoliner, børneklub og legehjørne for de aller mindste. 


Restauranter og indkøb

I har både mulighed for at spise på restaurant, bestille pizza-takeaway eller tage på indkøb i Park Eifel, hvor der også er et bageri. 'The Market Restaurant' tilbyder en buffet med et stort udvalg, I kan spise burgers eller blot få en drink på den nye 'Family Bar' som ligger i forbindelse med bowlingsbanerne. På Aqua Café kan I nyde et lille snack-måltid imellem aktiviteterne og sørge for, at maverne er fyldte til næste omgang i badelandet. Market Café er en all-day café hvor I kan nyde et Italiensk måltid så som pizza eller pasta. Det nyeste skud på stammen hos Park Eifel er Baluba Bar. Baluba Bar ligger sammen med den indendørs Baluba legeplads hvor I kan nyde en lækker drink imens børnene leger. Baren tilbyder også alt fra pizza slices, snacks, salater, panini'er og pandekager.