Bliver I trætte af at plaske rundt i badelandet, er der masser af andre aktiviteter på resortet. Tag et spil minigolf, prøv klatrevæggen, lej gokarts, besøg børnezooen med får, tag en tur på legepladsen, kør rundt på pump track-banen, spil boldspil på multibanen, tag over søen på rebflåden eller besøg det lille atalier i Beech-studiet, hvor I kan udfolde jeres kreative side.
På Fleesensee Søen er der mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer vandsport som kanosejlads, paddleboarding og surfing. Landaktiviteter i nærheden inkluderer bl.a. ridning, diverse boldspil og cykling.
Derudover tilbyder resortet en børne/baby klub for de små mellem 8 måneder og helt op til 14 år. Dette er hele året rundt, 6 dage om ugen. Nogle aktiviteter er udendørs, men der er også indendørs områder.
For de lidt ældre er der både indendørs tennis og squash og om sommeren er det også muligt at få en lektion i både golf og ridning. Golf kan I spille hele året rundt hvor ridning er fra april-oktober og specielt for begyndere.